Så hurtigt gik det under byrådsmødet d. 26. september når man skal vedtage at en historisk bygning fra 1725 skal nedrives.
Vi er som forening ikke blevet spurgt om, eller har været inddraget i hele sagsforløbet omkring Rytterskolen og dens skæbne. En lokal initiativgruppe fra Linå har forsøgt at finde kapital til drift og vedligeholdelse af huset, men måtte opgive. Det er desværre fra kommunens side ikke lagt meget arbejde i at finde andre løsninger for bevaring af huset.
Sagsforløb:
Slut 2018: Ejer søger om nedrivningstilladelse.
Januar 2019: Offentlig høring om nedrivningstilladelse.
April 2019: På Plan- og Vejudvalgets dagsorden. Beslutning udsat (vedtager forbud mod nedrivning?).
Februar 2020: Byrådet godkendte på møde 24. februar 2020 køb af Linågyden 7
Marts 2020: Silkeborg kommune køber huset for kr. 375.000.
December 2021: Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget overdrager huset til Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Januar 2022: Økonomi- og Erhvervsudvalget Beslutningsprotokol
Historien om Rytterskolen
Linås historie er også Silkeborgs historie. Sådan er det nu, og sådan var det i allerhøjeste grad også for 300 år siden. Udviklingen har dog vist at Linå ikke har den betydning for området i dag som førhen, men det betyder ikke at man skal glemme den kulturhistoriske betydning som Linå har haft for 300 år siden.
Søger man på internettet efter Silkeborgs ældste bygning viser alle resultater at det er Hovedgård fra 1767. Læser man hjemmesiden fra GL. Skovridergård skriver de at byens næstældste bygning blev opført her i 1798. Men intet af det er sandt. En endnu ældre bygning i Silkeborg er rytterskolen på Linågyden 7 i Linå. Opført i 1725. Sammen med rytterskolen i Toustrup udgør de nok noget af det ældste byggeri der stadig eksisterer i Silkeborg kommune.
Ikke nok med at det er Silkeborgs formodentlig ældste bygning, men det er uden tvivl den bygning i kommunen der rummer mest historie, og som har haft stor betydning for byens udvikling. Rytterskolen var, sammen med andre skoler i Skanderborg rytterdistrikt, faktisk en “folkegave” fra Frederik IV i anledning af hans 50 års fødselsdag i året 1721.
Før den tid var undervisning noget som var overladt til kirken, men ved opførelse af rytterskolerne var den egentlige folkeskole født.
Ikke mange af de rytterskoler der blev opført i 1720erne er bevaret, og kun ganske få i deres oprindelige udseende som den i Linå.
I den nuværende Silkeborg kommune blev der opført rytterskoler i Fårvang, Gjern, Toustrup og Linå. Kun skolerne i Toustrup og Linå er bevaret, hvor skolen i Toustrup er ombygget til ukendelighed. Kun årstallet 1721 på gavlen bevidner om dens oprindelse.
Ved første øjekast virker bygningen nedslidt og med manglende vedligeholdelse, men ved nærmere gennemgang står den meget originalt. Rytterskolerne blev i 1720’erne bygget grundmuret og med fast tag, og ikke som en stråtækt bindingsværksbygning. Rytterskolen i Linå har fået tildelt en bevaringsværdi på 4, hvilket må siges at være meget fint taget dens nuværende stand i betragtning. Den lave bevaringsværdi skyldes især ændringer i murhuller, vinduer og uens overflade. Alt sammen noget der rimeligt nemt kan bringes tilbage til den originale stand.
Som et kuriosum skriver Edvard Hemmer Egebergs i sin beretning om Linaa Sogn i gamle Dage at ” Den er altsaa nu i Privateje – forøvrigt hos en Mand der holder Haand over den og Haven, som mod Syd gaar ned til Gadedammen, men den historiske Sans burde i den gamle Ringby nu have vokset sig saa stor, at man ved kommende Ejerskifte fik Kommunen til at købe den hvide Bygning, saa der blev sørget for dens Bevarelse.”. Beretningen blev skrevet i 1930’erne, og allerede dengang var der fremsynede mennesker der kunne se potentialet i at bevare skolen.
Nedrivning af en bygning med så høj kulturhistorisk værdi burde derfor afgøres politisk. Vel og mærke så skal politikerne være bekendt med historien bag rytterskolen og dens kulturelle værdi, og ikke kun få oplyst, som vi ofte ser, at bygningen har en middel bevaringsværdi.
Artikel i Silkeborg avis d. 6. november 1971 skrevet af redaktør H. C. Clausen i anledning af 250 året for rytterskolernes tilblivelse. Find den her.
Edvard Hemmer Egeberg (1855-1938) fik i årene 1914-1930 optaget ikke mindre end 12 artikler om Linå sogn i “Århus Stifts Årbøger”. Find afsnittet om “Degne og Skoleholdere” i Linå. Side134 til 156 omhandler Rytterskolen. Find den her.
Indsigelse til nedrivning af Linågyden 7. Find den her.
Vi har fået mulighed for at se og fotodokumentere huset før nedrivning. Vores vurdering er at huset er meget slidt og har lidt under manglende vedligeholdelse i mange årtier. Det er til gengæld bygget meget stabilt og ville, hvis den rigtige køber kunne findes, bringes op til nutidens boligstandard.
Huset set fra gade og haven
Den gamle hestestald
Husets stuer og køkken
