Ca 20 deltagere tog på rundvisning i parken i skiftende dansk sensommervejr, hvor vi hørte om den fantastiske natur, den spændende historie fra før 1880 til i dag, krigens tid, bygningernes historie, om arkitekt Wilhelm Dahlerup og arkitekt Anton Rosen og deres bygninger, om parkens sjældne træer og om skulpturer fra 1929 til i dag
Vi var også lige omkring historien om Silkeborgs spæde start samt om grundlaget for placeringen af Kurbadet, nemlig Arnakkekilden
Omvisningen tog ca. 2 timer afbrudt af en kaffepause, hvor vi nød foreningens hjemmebag i pergolaens hyggelige grønne omgivelser
Det var en dejlig eftermiddag, hvor vi fik talt om, hvad vi hver især kunne huske
Ingelise Nielsen, aktiv i Bevaringsforeningen for Silkeborg Kommune og dagens foredragsholder