Forside

Bevaringsforeningen arbejder for bevaring af de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Silkeborg kommune

Aktuelt

Generalforsamling 2019

Kære medlemmer af Bevaringsforeningen for Silkeborg kommune.
Vi har i år valgt at afholde foreningens generalforsamling på Oustruplund, som i dag er Oasehøjskole. Oustruplund ligger få kilometer vest for Kjellerup.
Historien om Oustruplund, eller rettere Bøgildgård som den hed frem til 1983, starter i 1830 hvor Peter Poulsen Schmidt starter en skole hvor
man ville fjerne de mest udsatte drengebørn fra deres uheldige omgivelser, og på Bøgildgård danne dem til gode landarbejdere.
Opdragelsesanstalten for drenge bestod faktisk indtil 1980, hvor Bøgildgård blev center for vietnamesiske flygtninge. I 1983 bliver Bøgildgård til Oustruplund og blev en amtsinstitution for børn & unge indtil i år hvor stedet bliver højskole
.

Invitation til generalforsamlingen sendes ud på et senere tidspunkt, men reserver d. 2. maj. Husk kontingent.
Foruden generalforsamlingen vil vi få en historisk gennemgang af stedet

Planstrategi 2040  Februar 2019

Kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre en planstrategi hvert 4. år. Med strategien beslutter kommunalbestyrelsen, i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres. 

Med planstrategien besluttes det hvilke ændringer i kommuneplanen, kommunalbestyrelsen har til hensigt at foretage som revision af planen. Strategien følges op af den egentlige revision af kommuneplanen, som skal følge planstrategiens revisionsbeslutning.


Planstrategi 2040 for Silkeborg kommune nævner desværre ikke med et eneste ord tiltag til bevarelse af det Silkeborg vi alle kender.


Planstrategi 2040 i høring indtil d. 28. januar 2019. Se Bevaringsforeningens høringssvar her.


Præstegårdene på Vestergade Februar 2019

Der ligger to tidligere præstegårde på Vestergade. Hostrups præstebolig i nr. 38, som blev opført i 1858, og Silkeborg Valgmenigheds præstebolig i nr. 54, opført i 1912.

Begge præsteboliger står stadig i dag, men for valgmenighedens præstebolig har den nuværende ejer søgt Silkeborg kommune om nedrivningstilladelse. Se anmodningen her.


Afledt af at præsten i Silkeborg kirke i 1912 var for indremissionsk for en stort grundtvigansk menighed, blev der samme år, godt hjulpet på vej af læge P. C. Bjerregaard, dannet en valgmenighed. Første præst i menigheden var P. M. Munch. Der blev købt grund og bygget præstebolig med konfirmandstue og mindre mødelokale på Vestergade 54. Silkeborg valgmenighed bestor indtil 1938, hvor boligen blev solgt som privat bolig.

 

Rytterskolen i Linå

Silkeborg kommune har modtaget en ansøgning om nedrivning af den gamle Rytterskole på Linågyder 7 i Linå.

 

Linås historie er også Silkeborgs historie. Sådan er det nu, og sådan var det i allerhøjeste grad også for 300 år siden. Udviklingen har dog vist at Linå ikke har den betydning for området i dag som førhen, men det betyder ikke at man skal glemme den kulturhistoriske betydning som Linå har haft for 300 år siden.

 

Søger man på internettet efter Silkeborgs ældste bygning viser alle resultater at det er Hovedgård fra 1767. Læser man hjemmesiden fra GL. Skovridergård skriver de at byens næstældste bygning blev opført her i 1798. Men intet af det er sandt. En endnu ældre bygning i Silkeborg er rytterskolen på Linågyden 7 i Linå. Opført i 1725. Sammen med rytterskolen i Toustrup udgør de nok noget af det ældste byggeri der stadig eksisterer i Silkeborg kommune.

 

Ikke nok med at det er Silkeborgs formodelig ældste bygning, men det er uden tvivl den bygning i kommunen der rummer mest historie, og som har haft stor betydning for byens udvikling. Rytterskolen var, sammen med andre skoler i Skanderborg rytterdistrikt, faktisk en "folkegave" fra Frederik IV i anledning af hans 50 års fødselsdag i året 1721.

Før den tid var undervisning noget som var overladt til kirken, men ved opførelse af rytterskolerne var den egentlige folkeskole født.

Ikke mange af de rytterskoler der blev opført i 1720erne er bevaret, og kun ganske få i deres oprindelige udseende som den i Linå.

I den nuværende Silkeborg kommune blev der opført rytterskoler i Fårvang, Gjern, Toustrup og Linå. Kun skolerne i Toustrup og Linå er bevaret, hvor skolen i Toustrup er ombygget til ukendelighed. Kun årstallet 1721 på gavlen bevidner om dens oprindelse.

 

 

Rytterskolen i Linå som den tog sig ud i 1890 hvor den stadig var skole i Linå sogn. Rytterskolen blev i 1905 erstattet af en ny skole i Linå

Ved første øjekast virker bygningen nedslidt og med manglende vedligeholdelse, men ved nærmere gennemgang står den meget originalt. Rytterskolerne blev i 1720’erne bygget grundmuret og med fast tag, og ikke som en stråtækt bindingsværksbygning. Rytterskolen i Linå har fået tildelt en bevaringsværdi på 4, hvilket må siges at være meget fint taget dens nuværende stand i betragtning. Den lave bevaringsværdi skyldes især ændringer i murhuller, vinduer og uens overflade. Alt sammen noget der rimeligt nemt kan bringes tilbage til den originale stand.

 

Som et kuriosum skriver Edvard Hemmer Egebergs i sin beretning om Linaa Sogn i gamle Dage at ” Den er altsaa nu i Privateje - forøvrigt hos en Mand der holder Haand over den og Haven, som mod Syd gaar ned til Gadedammen, men den historiske Sans burde i den gamle Ringby nu have vokset sig saa stor, at man ved kommende Ejerskifte fik Kommunen til at købe den hvide Bygning, saa der blev sørget for dens Bevarelse.”. Beretningen blev skrevet i 1930’erne, og allerede dengang var der fremsynede mennesker der kunne se potentialet i at bevare skolen.

 

Nedrivning af en bygning med så høj kulturhistorisk værdi burde derfor afgøres politisk. Vel og mærke så skal politikerne være bekendt med historien bag rytterskolen og dens kulturelle værdi, og ikke kun få oplyst, så vi så ofte ser, at bygningen har en middel bevaringsværdi.

Rytterskolen i Linå i den stand den har i dag

Artikel i Silkeborg avis d. 6. november 1971 skrevet af redaktør H. C. Clausen i anledning af 250 året for rytterskolernes tilblivelse. Find den her.

 

Edvard Hemmer Egeberg (1855-1938) fik i årene 1914-1930 optaget ikke mindre end 12 artikler om Linå sogn i "Århus Stifts Årbøger". Find afsnittet om "Degne og Skoleholdere" i Linå. Side134 til 156 omhandler Rytterskolen. Find den her.

 

Indsigelse til nedrivning af Linågyden 7. Find den her.

Birkedommerboligen på Chr. 8. vej

8 oktober 2018


Birch og Co. har sammen med Årstiderne arkitekter søgt kommunen om at opføre et 10 etagers kompleks til 50 nye lejligheder på blandt andet birkedommerboligens grund.

Det betyder at en af Silkeborgs mest markante bygninger forsvinder, samt at ting- og arresthuset og Trianglen på hjørnet af Drewsensvej og Chr. 8. vej bliver dækket af deres ny 10 etagers nabo. Kommunen har nikket ja til projektet.


Birkedommerboligen

Boligen på hjørnet af Chr. 8. Vej og Rosenørns Allé blev bygget til birkedommer Theodor Adler Lund i 1888. Adler Lund var Silkeborgs anden birkedommer og efterfulgte Georg Vilhelm Louis Drechsel. Adler Lund virkede fra 1886 til 1889 i dobbeltembedet som birkedommer og formand for kommunalbestyrelsen.

I boligen boede også P. C. Stemann Rosenørn, som var Silkeborgs tredje Birkedommer . Rosenørns embedsperiode var fra 1889 til 1904. Både Adler Lund og Rosenørn har fået gader i Silkeborg opkaldt efter sig.


Birkedommerboligen har en SAVE værdi på 4, som i følge kulturstyrelsen betyder at bygningen i kraft af sin arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.


Huset har i tidens løb haft mange funktioner og indtil fornylig som motorkontor og advokatkontor.


Kvarteret omkring Birkedommerboligen

Kvartererne omkring Birkedommerboligen er alle opstået omkring eller kort efter forrige århundredeskifte. Mod nord har vi ting- og arresthuset fra 1921, og bagved igen ligger Åhavevaj villaer som er opført i perioden 1900 til 1910.

Mod vest rejser den indre byes bebyggelsen sig med Trianlen fra 1898 på hjørnet af Chr. 8. vej og Drewsensvej, og Maximilian Papes ikoniske Sørderport fra 1939.

Jernbanen er Birkedommerboligens grænse mod syd, og syd for jernbanen åbner sig "Sydbyer" som har udviklet sig til et særdeles attraktivt boligkvarter. Igen et kvarter der er opstået omkring århundredeskiftet og som er domineret af bygninger fra den tid.

En lidt nyere bygning ligger vest for Birkedommerboligen. Det er vandrehjemmet som blev påbegyndt i 1938. Fra vandrehjemmet ser man Birkedommerboligen tydeligt, og opføres der et 10 etagers højhus ses det planlagte byggeri "meget" tydeligt.


Vi i Bevaringsforeningen har svært ved at forstå at der netop på dette historiske sted skal opføres boliger i en højde af 10 etager. Det er særdeles malplaceret, og vil dominere en af Silkeborgs kulturhistoriske perler.


Bygningen vil på sigt være ødelæggende for sydbyens (og midtbyens) særpræg som attraktiv boligområde. Grunden til at midtbyen og Sydbyen er attraktiv som boligområde er at et sådant byggeri ikke findes.


Se historien om Birkedommernes bolig fra Midtjyllands avis d. 16. februar 2019 her

Trianglen på hjørnet af Drewsensvej og Chr. 8. vej. Opført i 1898 og nærmeste nabo mod vest.

Silkeborg ting- og arresthus blev opført i 1921. Er nærmeste nabo til Birkedommerboligen

Arstiderne Arkitekters visualisering af det planlagte byggeri på Chr. 8. vej.

Birkedommerboligen som den tog sig ud i 1892

Birkedommerboligen i dag.

Ophævelse af lokalplan 57 for centerområde i Kjellerup

19 oktober 2018


Boligkarreen mellem Vestergade, Søndergade og Torvet er i dag omfattet af lokalplan 57, som blandt andet har bestemmelser for de bevaringsværdige bygningernes ydre fremtræden. Denne lokalplan ønsker kommune nu at ophæve. De bevaringsværdige bygningers skal fremover administreres ud fra kommuneplanen og den arkitektoniske kvalitet skal sikres gennem en helhedsvurdering.

For det første har en kommuneplan ikke samme retsvirkning som en lokalplan, og for det andet er det uholdbart at administrere bygningernes kvalitet gennem helhedsvurderinger. En helhedsvurdering er et rent administrative værktøj, hvorved man overlader de arkitektoniske kvaliteter til enkelte sagsbehandleres luner.

Grunden til at lokalplan 57 skal ændres er forståeligt nok. Men så skal man ændre lokalplanen og ikke ophæve den.

Karreen Vestergade, Søndergade og Torvet er en pryd for Kjellerup, og for at bevare den for eftertiden skal den administreres på en proper måde.



I stedet for at ophæve lokalplan 57 burde man følge lokalplanens fællesbestemmelser for ydre fremtræden. Her står blandt andet:


at der ikke må opsættes facadebeklædning


at skilte, reklamering m.v. skal tilpasses bygningens størrelse og arkitektur. Skilte må ikke ved sin udformning få karakter af facadebeklædning. Bygnings facade skal kunne opfattes som en konstruktiv helhed fra terræn til tag.

Torvet 4A - 10. Opført i perioden 1900 til 1912.

Vestergade 7. Bygget 1877

Det står skidt til for Præstegårde i Silkeborg kommune

Midtjyllands avis 13/6 2018


Præstegården i Thorning er ifølge menighedsrådet så hårdt ramt af skimmesvamp, at man søger om nedrivning for så at bygge en ny præstegård.

Opført 1880. Ingen SAVE vurdering.

Midtjyllands avis 16/6 2018


Det lader til at blive en næsten umulig opgave at bevare præstegården i Grønbæk i sin nuværende funktion, og dermed er præstefamilien rykket tættere på en bolig i Ans.

Menighedsrådet har gennem længere tid undersøgt, hvad der skal renoveres og hvad det så koster. En renovering vil koste 9,4 millioner kroner, oplyser Helen Nøhr.

Præstegården skal muligvis sælges.

Opført 1778. Er fredet.

Hvis den samlede Danske boligmasse af ældre ejerdomme var lige så dårlig vedligeholdt som præstegårde i Silkeborg kommune, vil der inden for kort tid ikke være noget tilbage af vores kulturværdier i form af ældre bygningen.

Hvorfor er det ikke muligt at vedligeholde præstegårde blot nogenlunde, således at de kan bevares for eftertiden. Hvor er problemet?

Er det ok at det er tilfældig valgte medlemmer af menighedsråd der har ansvaret for vores kulturarv. Er menighedsrådenes kompetence og viden omkring vedligeholdelse af ældre bygningen tilstrækkelig, eller skal vores ældre præstegårde forvaltes på en anden måde.

Vi har desværre set mange tilfælde i Silkeborg kommune, hvor nedrivning eller salg af præstegårde var den eneste løsning, blot på grund af manglende vedligeholdelse.

Skorup Præstegård

Plan- og Vejudvalget i Silkeborg kommune har d. 4. juni givet tilladelse til at præstegården kan nedrives. Martin Jakobsen stemte imod.

Skorup-Tvilum Sogns Menighedsråd har søgt om tilladelse til nedrivning af Skorup præstegård


Efter nedrivning ønsker menighedsrådet at opføre en ny præstebolig med nogen lunde samme placering som den nuværende.


Ansøgningen om nedrivning af præsteboligen og ønske om nybyggeri begrundes bl.a. med, at istandsættelse af bygningen vil betyde uforholdsmæssigt store investeringer samt, at en renovering ikke vil kunne bringe boligen op til en tidssvarende standardj.

Følgende beskrivelse af præstegården er et uddrag af en bygningsundersøgelse fortaget af Arkitekt MAA Johan Berthelsen og Arkitekt MAA Nikolaj Hyllestad 2013.


Bygningen er opført år 1891 i egetræsbindingsværk med tegludmurede tavl i

blankt murværk. Taget er dækket med røde vingetegl. Der er hvidmalede

småsprossede vinduesfag.

Huset ligger solret vest- øst og danner "væg" mod nord på præstegårdens

gårds-plads. Midt i gårdspladsrummet står en topstynet hestekastanje.

Længerne mod øst og syd danner sammen med kirkegården mod vest

rammerne omkring gårdspladsen. Den samlede præstegård udgør en

harmonisk helhed med betydelige antikvariske værdier.

Stuehuset fremtræder i sit ydre som et velproportioneret og velbygget

længehus, med høj grad af bevaringsværd i. Den regelrette

bindingsværkskonstruktion, udført i 6" og 7" fuldtømmer, står på en sokkel i

kløvede granitsten med blandingsmørtel ugning og ventilationsåbninger.

Tagetagen er udnyttet med værelser og bad/toilet.

Underetagen i det omkring 9 m dybe og 25,5 m lange hus, er rumdisponeret

med langsgående skillevæg. l husets midterste del er der flere

velproportionerede stuer, som vender hhv. mod nord/haven og mod

syd/gårdspladsen.

l den østlige ende findes køkken, bryggers og bad/toilet. Husets vestlige ende

rummer kontor/arbejdsværelse.

Stuehuset opleves i sit indre at have en behagelig bygningsfysisk atmosfære

- luftfugtighed, temperatur. Der er ikke synlige spor eller lugtgener fra angreb

af råd, svamp eller skimmelsvamp. Huset virker tørt og velventileret med et

hyppigt luftskifte.

Som en følge af ovenstående bemærkninger er det vores opfattelse at huset

er sundt i sin grundsubstans og er i det hele taget en værdig og velbevaret

repræsentant for gedigent håndværk og byggemåde i 1800-årenes slutning.

Ønsket er begrundet med, at en nødvendig renovering vil være

en bekostelig affære. På den baggrund har Silkeborg Provsti sagt

nej til at finansiere en istandsættelse og i stedet opfordret menighedsrådet til at få præstegården revet ned.


Vi har ikke kunne få oplyst prisen for et evt. nybyggeri, hvorimod oplyste priser for renovering varierer meget. I 2013 blev en renovering beregnet til knap 4 milioner, hvorimod prisen nu er over 7 millioner. Hvordan kan den vokse så meget?

Anton Rosens kapel

Det gamle ligkapel ved Regionshospital Silkeborg mangler i den grad vedligeholdelse


Ved et besøg på stedet viste det sig at vitale bygningsdele er i så dårlig en tilstand, at man må frygte at bygningen er ved at tage varig skade. Især skal fremhæves skade på tag, sokkel og træværk.


Anton Rosen er en betydningsfuld arkitekt i Silkeborg, og har stået for en del bygninger i byen, heriblandt sygehuset. Det vil derfor være særdeles upopulært i Silkeborg hvis kapellet fortsætter med det nuværende forfald, og givetvis på et tidspunkt ikke er til at redde


Bevaringsforeningen har i første omgang rettet henvendelse til Region Midtjylland for at få en forklaring på den manglende vedligeholdelse.


Sidste nyt (08 april 2019)

Regionen har ved et ledelsesmøde vedtaget at søge fondsmidler til renovering af kapellet. Bevaringsforeningen for Silkeborg kommune har været i kontakt med Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur med det formål at vejlede og dele erfaring med ansøgning af fondsmidler.

I henhold til lokalplan 113.07 for Silkeborg Centralsygehus (nu Regionshospital Silkeborg) fra 2005, er bygningen udpeget som bevaringsværdig. Bygningen har, på tråds af sin dårlige stand, fået en SAVE værdi på 3.

Torvecentret

Torvecentret som det ser ud i dag

Karré på Kirkebakken set mod Fredensgade som det så ud i 1970 kort før nedrivning.

Øst for torvecentret ligget bygningerne Torvet 10B og Fredensgade 2. Bygninger der er opføre i 1920.

Vest for torvecentret ligger Hovedgård og karréen Chr 8.s Vej 50-60, inklusiv Arbejderboligen.

Desuden ligger torvecentret lige ud til kirkepladsen og Silkeborg kirke, som stor færdig 1877.

Denne placering, i centrum af Silkeborgs kulturarv, må retfærdiggøre at der udøves en vis respekt for omgivelserne ved opførsel af en ny beboelses-/butiks bygning på stedet.

Bevaringsforeningen er ikke af den mening at Kirkebakken skal genopføres i sit oprindelige udseende. Dog vil vi anbefale at der anvendes et par arkitektoniske tricks der vil medføre at byggeriet bedre indpasses i det eksisterende historiske bybillede.

Torvecentret er i dag én lang ensformig bygning der kun brydes af enkelte vinduespartier. At færdes langs bygninger er kedelig og intetsigende.

Hvis man opførte bygningen med varierende facadeudformning, der f.eks. kunne følge den oprindelige matrikulering på Kirkebakken, vil bygningen ikke forekomme kedelig at færdes langs.

Vinduesåbninger skal være små og tilpasses til de ældre omkringliggende bygninger. Der må ikke være større glasfacader.

Åbninger til butiksvinduer og udstillinger skal være indpasset naturlig i bygningen. Et eksempel kan være som i den oprindelige hjørnebygning Chr. 8.s Vej/Kirkebakken.

Der må ikke være altaner mod Silkeborg kirke.


Der bliver ikke bygget et nyt torvecenter i Silkeborg


I stedet vil entreprenør A Enggaard rive det nuværende torvecenter ned, og bygge boligblokke med butikker i stueetagen.


Engang lå Kirkebakken på det sted hvor det nuværende torvecenter ligger. Som det fremgår af billederne, lå der på Kirkebakken en ganske flot karré bestående af Kirkebakken nr. 4, 6 og 8. Desuden er vist et billede af bygningen på hjørnet af Kirkebakken og Chr. 8.s Vej.

Kirkebakker 8 set mod Chr 8.s Vej, omkring 1971

Ejendommen på hjørnet af Chr. 8.s Vej og Kirkebakken. Foto fra 1920.

Estrupsgade

Skal det være den sidste stund for Estrupsgade 10


Boligselskabet AAB Silkeborg har købe Estrupsgade 8 og 10 med den hensigt at nedrive husene og opføre nyt boligbyggeri i 4 etager


Estrupsgade 10 blev opføre år 1900, og varetog en årrække rollen som kæmnerkontor (nutidig kommunekontor) for Silkeborg. Årsagen til at administrationen af Silkeborg blev flyttet til Estrupsgade var, at rådhuset på torvet på det tidspunkt ikke kunne rumme både politi og arrestfunktion, domhus og rådhus. Desuden fik Silkeborg år 1900 status som købstad.


Silkeborg kommune forventer at give tilladelse til nedrivning af dette betydelige stykke af Silkeborgs historie.


Bemærk detaljerne i bygningen

Bygningekultur der muligvis forsvinder fra bybilledet

Christian 8.s Vej 8, 10 og 12


Silkeborg Byråd har 27. juni 2016 vedtaget lokalplan 10-023 for et centerområde ved Christian 8.s Vej


Lokalplanen betyder at bygningerne Christian 8.s Vej 8, 10 og 12 nedrives.


Christian 8.s Vej 8

Opført omkring 1890 i nyromantisk stil.

I 1919 indlemmet som en del af Silkeborg Motor Compagni der opførte garageanlæg omkring bygningen

Christian 8.s Vej 10

Opført 1898 som et to-families hus i to etaget (3 etager mod gården).

I 1939 udføres kviste mod gaden, og i 1946 sammenbygges kvistene (Max Pape).


Christiansvej 8.s Vej 12

Opført 1925 som et to-families hus i to etaget

Ny centerområde ved Christian 8.s Vej

Frederiksberggade 2 og 4


I forbindelse med anlæggelse af Nordskovvej er der fare for at krydset Frederiksberggade/Drewsensvej udvides på bekostning af bygningerne Frederiksgade 2 og 4




Frederiksberggade 2

Opført omkring 1890 med beboelse og butik. Står forholdsvis originalt bortset fra vinduesareal i butikken.

Frederiksberggade 2 er nok den sidste tilbageværende butikker der stadig er i drift ud af de utallige købmænd der engang var i byen.




Frederiksberggade 1908

Frederiksberggade 2 og 4 i dag

Frederiksberggade 4

Opført som to.familie hus i en etage. Omfattende ombygning i 1930 med en ekstra etage til bolig og butik (babersalon) i stueetage.

Kontakt



Formand og Webmaster

Ejgil Prinds

Telf. 21693555

prinds@mail.dk

Sidste nyt


Marts 2017

Bevaringsforeningen arbejder på at registrere kulturmiljøer i Silkeborg kommune. Har du kendskab til kulturmiljøer du ønsker bevaret, så kontakt foreningen


Copyright @ All Rights Reserved